Program

Programmet er med forbehold for ændringer. Senest opdateret 01. oktober 2019.

VELKOMST: VI VED, HVAD VI SKAL, MEN IKKE ALTID HVORDAN v/Bente Johannessen, chefredaktør hos Sjællandske Medier

Formanden for redaktionelt udvalg i Danske Medier byder velkommen til en ny og fokuseret udgave af det årlige redaktionelle topmøde i branchen og giver ordet til Aslak Gottlieb, der som årets vært har fået til opgave at engagere forsamlingen og komme sikkert gennem et program med topnavne fra ind- og udland.

TAG DIT LEGACY BRAND IND I FREMTIDEN Åbningstale v/Anne Engdal Stig Christensen, direktør for TV 2

Vi ventede med stor spænding på, hvem der overtog direktørposten hos TV 2. Nu er hun her og har til november haft mulighed for at sætte sig godt i sadlen. For at stå i programmet har Anne betinget sig, at hun fik ordet frit. Intet var os mere nærliggende, og vi glæder os til at høre, hvad hun bruger det til.

LEDERSKAB I EN DIGITAL OMSTILLINGSPERIODE Keynote speak og digital fireside chat med Mette Lykke, CEO i TooGoodToGo v/Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske

Hvad kan de etablerede medier med dyb journalistik legacy lære af digitale startups? Sikkert en hele masse! Mette Lykke er kendt som vild digital startupper, der når ud i hele verden med sine initiativer. Men selvom hun leder kæmpe organisationer, kan vi ikke få os selv til at kalde hende en ”tung erhvervsleder”. På scenen møder Mette en anden Mette, som til daglig leder Danmarks ældste avis. Med digital inddragelse af publikum i salen er opgaven på scenen at finde kvalificerede bud på, hvordan man som redaktør kan lede sit medie gennem de store digitale omstillingsperioder, vi oplever netop nu.

TÆTTERE PÅ UDFORDRINGERNE

Tid til at dele. Vi deler konferencen op i tre spor, så vi kan komme helt tæt på de uforløste potentialer, du som leder står med på redaktionen i dagligdagen. Det er landets journalistuddannelser, som driver temaerne i de tre løsningsorienterede samtalesaloner. Og nej, ”uforløste potentialer” er ikke et smart ord for ”udfordringer”. I salonerne tager vi ja-hatten på og fokuserer på det, der rent faktisk virker og kan lade sig gøre. Og så deler vi!

SALON AARHUS: TÆTTERE PÅ MEDARBEJDERNE

I snart trekvart århundrede har DMJX forsynet mediebranchen med journalistiske dimittender. Derfor er aarhusianerne værter for denne salon, der stiller skarpt på medarbejdernes kompetencer. Empirisk tager vi udgangspunkt i en analyse af alle (!) DMJX’s dimittenders værdiskabelse på arbejdspladserne i perioden 2008-2016. Samtalen kommer til at dreje sig om, hvordan vi som ledere bliver bedre til at udnytte den palet af kompetencer, som journalistuddannelserne udstyrer dimittender med. I denne salon er du i selskab med Henrik Berggreen, uddannelseschef for journalistik, DMJX, Anna Porse, CEO i Seismonaut, Morten Andersen, CEO i FST Growth og

Trine Nielsen, rektor på DMJX.

SALON ODENSE: TÆTTERE PÅ TEKNOLOGIEN

Hvordan leder du en robot-redaktion? Sådan kunne indgangsbønnen til denne salon lyde. Helt så simple er det naturligvis ikke, stupid. MFI – Mediernes Forsknings- og Innovationscenter ligger på SDU i Odense. Her er stærke redaktionelle kapaciteter med tech savvy profiler samlet i en ny og udviklingsorienteret enhed. Vi giver værtskabet til denne salon i hænderne på MFI, som vil fokusere samtalen på de ledelsespotentialer og udfordringer, som ny teknologi på redaktionen betyder. Data og robotter er nøgleordene i denne salon, hvor du møder Ralf Andersson, leder af MFI, Andreas Marckmann, journalistisk fellow på Center for Journalistik, Ulrik Kjær, professor på SDU og Heidi Robdrup, redaktionschef på Deadline.

SALON ROSKILDE: TÆTTERE PÅ BRUGERNE

Dem, det hele handler om. Brugerne. Aftagerne af vores produkter, som vel er hele vores eksistensberettigelse. Netop brugerne har Center for Nyhedsforskning ved journalistuddannelsen på RUC altid været helt tæt på. Samtalen i salonen tager udgangspunkt i aktuelle undersøgelser om ikke mindst unges orienteringer og forudsætninger for at omsætte nyheder til brugbart medieindhold i deres hverdag som borgere. Sammen forsøger vi at efterspore den publicistiske værdi af redaktionelle ledelsesbeslutninger helt ude hos forskellige grupper af brugere. I salonen møder du fra RUC professer (mso) Mark Blach-Ørsten, lektor, ph.d. journalist Jannie Møller Hartley og professor (mso) Ida Willig.

SKILLS AND STRATEGIES IN FUTURE NEWSROOMS

v/Alexandra Borchardt, Senior Research Associate, Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford

Nå ja, så slår vi over i engelsk. For de næste gæster i programmet er fløjet ind fra udlandet … “Definitely diverse in gender, nationalities, ages, background, skills. Reporters, editors, designers, tech people and marketing working side by side, each valuing the others’ skills and talents. Opened up to audiences, but everything with a clear sense of mission: Doing great journalism that matters. That sounds like a no-brainer, but this debate needs to be led constantly: What is great journalism?” The quote from Alexandra Borchardt was a reply on a question put to her from WAN-IFRA, asking how she sees newsrooms in 2020. In this session Alexandra reveals her latest research on talent and diversity and recruiting staff for modern newsrooms. We have asked the former managing editor of Süddeutsche Zeitung whick skills for an editor, she finds the most crucial in the nearest future.

LEADING ROLES IN DIGITAL MEDIA – A LOOK INSIDE THE WASHINGTON POST’S NEWSROOM

v/ Greg Barber, Director of newsroom product, The Washington Post

Digital media platforms are changing all the time, as are the expectations of our news consumers. To meet and predict our audience’ needs, news organizations need to evolve, too: our workflow, our goals, our expectations.

In his newly created role as The Washington Post newsroom’s director of product, Greg Barber is part of that change. In this session, he’ll take us on a tour of the Post newsroom’s workflow and tools and lead an honest conversation about the successes and pitfalls that legacy organizations can encounter when they go digital-first.

HVORDAN SER FREMTIDENS REDAKTIONSLOKALE UD?

v/ Esben Seerup, direktør på TV 2/Fyn

Nu får du brug for dine engelske kundskaber. Med to internationale kapaciteter i huset finder vi bud på, hvordan fremtidens redaktionslokale ser ud. Forbered dig på at blive inddraget i dialogen, som den lokale TV 2-regionsdirektør på Fyn, Esben Seerup, styrer på baggrund af dine spørgsmål og hans 20 årige erfaring som redaktionel leder.

SÆRUDGAVE AF PRESSELOGEN: MEDIEBRANCHEN SET UDEFRA

v/Jens Gaardbo, TV 2

I Presselogen riser, roser og revser vi normalt os selv. Altså, fra redaktør til redaktør. Men hvordan opfatter verden omkring os den måde, vi løser vores journalistiske opgave på? Vi udskifter pladserne i Presselogen med en samling skarpe personligheder, som giver os deres syn på cases, dilemmaer og temaer, som til daglig fylder i nyhedsmedierne. Vi har bedt dem om at være kritiske. Men også konstruktive. Og at de stiller op, fordi de nærer bare en vis kærlighed til vores branche.

Sofie Jama, forfatter

Rasmus Kolbe, Lakserytteren

Özlem Cekic, brobygger

Tommy Ahlers, MF